din historie…


Det visuelle sprog kommer i høj grad til udtryk via din hjemmeside. Tænk blot på hvor ofte man siger at et billede er mere end 1000 ord – og WWW er et visuelt medium såvel som en måde at formidle information på.

Det er ved hjælp af det visuelle sprog at den visuelle identitet skabes. Først og fremmest er der logoet, men identiteten kommer også i høj grad til udtryk gennem “det hele billede” som er karakteristisk for netop dig eller din virksomhed. Det er ved hjælp af denne identitet at brugernes opmærksomhed skal fanges, og det er ligeledes via den at man skal genkendes.

Det er helt essentielt at den visuelle identitet afspejler indholdet på websitet for at give et klart billede af dit produkt og din vision.

“Content is King” er en aktuel meme når et websted skal organiseres eller bygges. Vi siger det vel egentligt for at minde os selv om at det jo i bund og grund er indholdet der tæller.
Man kan godt fristes til at lade sig medrive af alle de muligheder man i dag har for at skabe et imponerende website med mange effekter og måske glemme at indholdet altid skal være interessant, relevant og med jævne mellemrum fornys.

communicationHvis du ønsker at holde på din brugerskare og få dem til at vende tilbage til dit website igen og igen skal det visuelle udtryk være i top og indholdet skal “tale” til din målgruppe.

For mig betyder det, at når jeg laver et website for en klient, er det bydende nødvendigt at samarbejde tæt med ham, da han jo må siges at være den der kender ikke kun sit produkt bedst men også hele konceptet og visionen bag.
Det er gennem dette tætte samarbejde at det bedste resultat opnås, således at websitet afspejler klienten/produktet og bliver unikt.

Alle de “store” produkter ude i verden som har formået at slå igennem internationalt og som har præsteret at overleve længe har ét til fælles: En god historie.

Den “gode historie” skaber identitet om dit produkt og kan genfortælles på mange måder. For eksempel gennem en reklame eller en video, som kan formidles gennem forskellige sociale medier, der bruges af rigtig mange mennesker, dagligt.

Hvis min tilgangsvinkel appellerer til dig, og du mener den kan bruges til dit produkt, er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan finde på idéer og måder at fremme dit produkt på det danske såvel som det internationale marked.

Share and Enjoy: These icons link to social bookmarking sites where readers can share and discover new web pages.
  • Digg
  • StumbleUpon
  • Reddit
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Technorati
  • Twitter
  • YahooMyWeb